Loading...
Bæredygtig byudvikling2020-11-17T09:50:11+00:00

Om os

Hvordan kan byplanlægning og ejendomsudvikling bidrage til det gode liv i byen? Hvordan kan man skabe steder og byrum, som forbedrer vores livskvalitet? Hvordan sikrer vi, at vores bygninger bidrager til en god balance mellem arbejdsliv og fritid?

 

Det er blot nogle af de spørgsmål, som vi arbejder med i SquareMeter.

Vi er et dansk firma baseret i København med mange års erfaring inden for nænsom ejendomsrenovering og -udvikling.
Vores vision er at højne standarderne for bæredygtig ejendomsudvikling og styrke dialogen om byen. 

Vi giver nedslidte bygninger nyt liv og nye funktioner til gavn for lokalmiljøet.

For at sikre at vores projekter bidrager aktivt til at styrke lokalområder og øge livskvaliteten, har vi sat et af branchens stærkeste hold, der kombinerer et væld af fagområder, kreative kræfter og erfaring med drift, service og vedligehold.

Vi driver selv de steder, vi udvikler, og vores engagement er langsigtet.   

Hvad enten du vil bo eller arbejde i vores rammer, være med-udvikler eller med-investor, så er det vores mål, at vi i fællesskab sikrer, at de rammer vi sætter, bidrager til opblomstringen af gode og bæredygtige lokalområder.

Du kan læse mere om vores hold nedenfor.

Projekter

Vores mål er at skabe bæredygtige ejendomme og lokalmiljøer – steder, hvor du kan bo, arbejde og være med til at påvirke udviklingen.

Brøndbyøster Boulevard

Under opførelse 
Studieboliger
+500 enheder

www.themark.dk

Finsensvej 84

Under udvikling 
Studieboliger 
+100 enheder

Gammel Kongevej

Under opførelse 
Kontorfaciliteter med udvidet service 
+600 pladser

www.thearchivehouse.dk

Værnedamsvej

Under projektudvikling
42 bæredygtige boliger
1 koncepthotel med 60 værelser 

www.vaernedamsvejsprojektet.dk

Hauser Plads

Under udvikling 
Kontorfaciliter med udvidet service 
+600 pladser

Finsensvej 80

Under udvikling 
Studieboliger 
+100 enheder

Vores arbejde

Vi tror på, at gode lokalområder øger livskvaliteten i byen og skaber fremgang.

Kontakt os for at høre mere om, hvad vi gør og hvordan vi arbejder: info@squaremeter.dk

Samarbejdspartnere

Sociale forandringer kan man ikke skabe alene. Vi er glade for at samarbejde med nogle af de kyndigste kræfter i

branchen i både ind- og udland.

Lær os at kende

Vores mission med SquareMeter er at bidrage til positiv forandring. Jeg stiler efter at bruge min baggrund fra ejendomsudvikling og finansverdenen til at skabe bedre og mere sammenhængende, inkluderende rum i byen. Byrum og bygninger, der fremmer fællesskaber, er nemlig en vigtig og positiv drivkraft for et godt lokalsamfund. Jeg har erfaring fra finansverdenen i London, og jeg har været ansat i ATP, hvor jeg var med til at investere danskernes pensioner. Jeg startede SquareMeter sammen med Morten Wismann i 2017. Min opgave i det daglige er at bidrage med den nødvendige viden og det rette netværk så vi kan realisere SquareMeters mission om at skabe positiv forandring.

Jeg brænder for detaljen, det gode håndværk og den ekstra omtanke. Det har jeg gjort siden jeg for mere end 20 år siden begyndte at arbejde med ejendomsudvikling. Det begyndte med istandsættelsen af fine, snedkerbyggede vinduer, og år for år har mine projekter vokset sig større. 
I alt har jeg siden 1995 udviklet mere end 400 boliger i samarbejde med bl.a. danske pensionsselskaber og private investorer. Jeg startede SquareMeter med Lars Jensen i 2017, og jeg er meget optaget af, at vi skaber de allerbedste fysiske rammer med sans for detaljen og stedets ånd i god dialog med både myndigheder, de nye brugere og det eksisterende lokalmiljø.

Hos SquareMeter nærer vi omsorg for fælles velvære, for at fostre fællesskaber og for at designe steder sådan, at folk kan trives og udvikle sig. Omsorg og omtanke er vores allervigtigste budskab til lejere, partnere, naboer og investorer. Jeg har arbejdet med service hele mit liv, primært i hotelbranchen. Inden jeg blev en del af SquareMeter, har jeg bl.a. været General Manager på Arne Jacobsens Royal Hotel i København, General Manager på Sølyst i Klampenborg, og chef for Nimb Hotel, Events & Restairants i Tivoli. 
Jeg ved, hvad det kræver, at sætte de rigtige rammer, sikre et vedvarende højt niveau og skabe en særlig stemning . Det er den erfaring, jeg tilfører SquareMeters projekter.

Jeg blev i første omgang tiltrukket af SquareMeter på grund af de mennesker, der arbejder her. Det er utroligt motiverende at arbejde med mennesker, der er drevet af passion, og som er engagerede i en mission om at skabe bæredygtige fællesskaber. Jeg synes også, at måden, vi betragter service på, er forfriskende for branchen. Før jeg begyndte hos SquareMeter, var jeg med i et rotationsprogram hos Nimb i Tivoli, hvilket gav mig muligheden for at tilegne mig detaljeret viden om virksomheden som helhed samt hvordan de forskellige enheder hænger sammen. Jeg er uddannet fra Copenhagen Business School inden for sprog, kultur og service management.

En bygning er kun en ramme. Det er det, der er inde bag murene, der i virkeligheden har betydning: Mennesker med forskellige interesser og evner. Rum designet til at fremme dialog. Indretning, som får dig til at føle, at du hører til. SquareMeter Design har til formål at udvikle bygninger, der har en positiv social indflydelse. Jeg har altid haft en passion for håndværk, og jeg elsker design, som har til formål at være andet og mere end smukt. Jeg har desuden erfaring fra roller som kreativ direktør i virksomheder såsom FALKE, Saga Furs og Royal Copenhagen.

Jeg tror på gode relationer og god kommunikation mellem mennesker. På The Mark udgør  beboerne og de ansatte tilsammen et fællesskab. Her er min vigtigste opgave at sørge for, at beboerne på The Mark føler sig velkomne og som en del af et fællesskab, hvor der er plads til forskellige personligheder, baggrunde og interesser. At få ting til at ske og sætte mennesker sammen er de opgaver, som jeg elsker mest. Enhver udfordring, som en beboer må kunne have, er en udfordring, der skal løses. Måske kan jeg ikke løse alle problemer alene, men med et stærkt fælles sammenhold på The Mark kan jeg love, at der vil blive fundet en løsning i fællesskab.

I mit arbejde tager jeg altid udgangspunkt i en historie, jeg elsker når hvert rum bærer og holder et eget narrativ. Jeg stræber efter en materialitet som føles klassisk og ægte, men alligevel fanger sin tid. Funktion, materialitet og poesi er mine favorittangenter. Jeg har arbejdet over 12 år i Stockholm, som arkitekt og indretningsarkitekt, hvor jeg har skabt identitet og indretning for kontorer, hoteller og restauranter. Square Meter design tager vare på bygningens fortælling og skaber en spændende ramme for nye gode historier og ny poesi.  Det er derfor mig en fornøjelse at være en del af dette team.

For mig er det utroligt inspirerende og energigivende at være en del af et passioneret og talentfuldt team. Jeg er vild med tankerne bag projekterne. Vi skaber studieboliger med fokus på fællesskaber og kontorer med fokus på arbejdsglæde.

Min baggrund er i fotografi, hvor jeg har over 20 års erfaring som presse-, arkitektur- og livsstilsfotograf. Hos SquareMeter er jeg en del af det kreative team hvor vi arbejder med visuel kommunikation og SoMe, primært som fotograf og projektleder på vores hjemmesider. Men jeg elsker også at følger og med i byggeriet og udviklingen af vores design.

Som investor i SquareMeter er jeg motiveret af at skabe positiv og bæredygtig forandring inden for ejendomsudvikling. For mig er det vigtigt, at teori omsættes til praksis, og at vi har et strategisk fokus på, at det vi tilbyder i dag, også er det, som markedet efterspørger i morgen. Jeg brænder for at sikre, at SquareMeter altid er med forrest, når det kommer til at favne udviklingen indenfor ejendomsteknologi og Internet of Things. Med den nyeste teknologi kan vi bedre nå vores overordnede mål om social og miljømæssig bæredygtighed i vores værdibaserede fællesskaber.

Som Architectural Technologist & Construction Management-studerende er jeg heldig at være en del af et passioneret og motiveret team hos SquareMeter. Jeg nyder at være involveret i alle designprocesser i forbindelse med konstruktionsprojekter, for det komplementerer mit studie, hvor jeg lærer at tilegne mig bæredygtige konstruktionsmetoder fra konceptfasen til færdiggørelsen af projektet. Jeg kan lide at omsætte min teoretiske viden til mere gængs industriel praksis. Personligt har jeg en stor interesse for arkitektur, matematik, tegning og design samt et vågent øje for detaljen.

Fællesskaber, mennesker og historier er kernen i alt, hvad vi gør hos SquareMeter. Jeg arbejder med visuel kommunikation, herunder både fotografi og videografi, og har en akademisk baggrund i Comparative Literature og  International Business Communication. Hver dag fortæller jeg historier om vores fællesskaber og fremhæver vores fælles aktiviteter på vores locations, der fostrer menneskelige relationer, gensidig tillid og social værdi.

Jeg blev tiltrukket af SquareMeter på grund af deres anderledes go nytænkende tilgang til ejendomsudvikling. Det er utroligt, hvad der kan ske, når man kombinerer folks ideer, så de skaber værdi for interessenter og lokalsamfund, men også for miljø og klima. Før jeg blev en del af SquareMeter arbejdede jeg som project manager hos COWI og Tivoli. Jeg har en solid akademisk baggrund fra Copenhagen Business School og Aalborg Universitet. Jeg specialiserede mig inden for anvendt økonomi, byggeledelse og informatik med særligt fokus på styring og anvendelse af moderne teknologi i byggeriet.

Samspillet mellem kommunikation, sociologi og økonomi er min store passion. Jeg mener, at nøglen til professionel og personlig succes findes i god kommunikation og ved at udvise oprigtig interesse i andre mennesker. Jeg er heldig at arbejde med kollegaer, der også stræber efter at have en positiv indflydelse på menneskers liv ved at skabe bæredygtige fællesskaber, der giver plads til og styrker mangfoldigheden. Før jeg arbejdede hos SquareMeter rejste jeg verden rundt for at opleve forskellige kulturer og møde en masse forskellige mennesker. Herfra har jeg også mange erfaringer, som jeg kan bringe i spil hos SquareMeter.

Jeg hørte om SquareMeter til et middagsselskab, og var blæst bagover af ideen om at hæve studenterboliger og kontorfællesskaber til et helt nyt niveau. Den fremadskuende måde at tænke på, bæredygtighed i alle projekterne, state-of-the-art-teknologi og ikke mindst et ønske om, at mennesker skal trives og blomstre, gjorde at jeg ville være med. Jeg kommer fra en baggrund i produktion, marketing og salg, og af natur er jeg positiv og serviceminded. Hos SquareMeter arbejder jeg med administration, og jeg er den, der får enderne til at mødes. 

Min passion er at arbejde med forskellige mennesker i forskellige kontekster og miljøer. Min uddannelse kombinerer pædagogik og håndværk, og fra pædagogikken har jeg taget ’learning by doing’-metoden til mig. Jeg er stolt af at være en del af så dedikeret og dynamisk et team, som ønsker at forbedre lokalsamfund og gøre hverdagslivet til en positiv oplevelse for dem, som bor og arbejder der. Det er med stor glæde, at jeg stiller min service og ekspertise til rådighed for beboerne på The Mark.