
Mylo er et moderne boligkompleks i Sydhavnen med kompakte boliger og store fællesarealer.
Lejlighederne er 31–40 m² med eget køkken og bad, mens beboerne har adgang til blandt andet fælleskøkkener, studie- og arbejdsområder, café/lounge og en 1.500 m² stor tagterrasse.
Mylo ligger på Sydhavnsgade med kort afstand til Sluseholmen Metro, Valbyparken og Vesterbro. Området er en del af transformationen af det tidligere industrikvarter i Sydhavnen til et nyt boligområde.
Mylo er DGNB Guld-certificeret, og bæredygtighed er tænkt ind både i bygningen og i beboernes hverdag.
Den sociale dimension er en vigtig del af Mylo. Fællesarealer, aktiviteter og den daglige community management skaber rammer for fællesskab, trivsel og tilhørsforhold blandt beboerne.
Samtidig understøttes en mere bæredygtig hverdag gennem blandt andet byttestationer og affaldssortering.
SquareMeter står for den daglige drift og community management på Mylo.
Vi arbejder aktivt med beboeroplevelsen og fællesskabet – fra velkomst og indflytning til den løbende kommunikation og sociale aktiviteter. Målet er en ejendom, der fungerer godt i hverdagen, og hvor beboerne føler sig hjemme.
Mylo stod indflytningsklar i juli 2024 og er i dag et etableret boligfællesskab med løbende udlejning.
Vi deler gerne den fulde business case, tidsplanen og de antagelser, tallene hviler på.
Kontakt os